Globetrotter?
19. oktober 2007
Globetrotteren, den gamle 68’er Nina Rasmussen, der i sin tid var aktiv i Solvognen, er konverteret til islam. I et interview i WA uge 41 blev hun spurgt, om hun var troende, men hun svarede, at det kunne hun ikke svare på, for i islam er der dødsstraf for frafald. Et ærligt svar uden omsvøb, men herefter var der mange undvigende og modsigende svar. Intervieweren spurgte: »Kan det ikke genere dig, at der er dødsstraf for frafald?« Nina Rasmussen: »Jo, men det kommer ikke til at ramme mig. Jeg vil være muslim til mine dages ende.«
Et noget egoistisk svar, må man sige. Hun accepterer, at hendes medmennesker berøves religionsfriheden, som af mange ellers regnes for en af de mest grundlæggende frihedsrettigheder blandt menneskerettighederne. Intervieweren fortsætter da også: »Støder det dig ikke, at andre ikke kan frafalde?« Hertil gives svaret: »Jo, men jeg tror, det er et meget lille problem, for der er meget få, der vælger det.«
Det må være indlysende, men Nina Rasmussen har åbenbart glemt at tænke på, at dét, at der er så få, nok hænger sammen med dødsstraffen.
Senere i interviewet betegnes Nina Rasmussen som en »gammel hippie og fritænker«. Men
er Nina Rasmussen ikke det modsatte af en fritænker?
Er der ikke snarere tale om, at hun er et så ubekymret, rummeligt og tolerant menneske, at hun kan rumme tvang og intolerance. Hun accepterer og kan leve med, at andre personer bruger tvang og trusler, legitimeret af en religions indhold, over for individer for at få dem til at blive i religionen.
Lene Kattrup i Weekendavisen 19.10.2007