Fjern nu den paragraf. Jesus var selv blasfemiker
19. maj 2010
BENT ØSTERGAARD er i Kristeligt Dagblad den 15. maj uenig med mig i, at blasfemiparagraffen skal afskaffes og argumenterer blandt andet med, at den er meget lidt brugt. Det er sandt, men det kan næppe være et argument for at bibeholde den.
På grund af en stigende tendens til, at alle går rundt og føler sig krænkede, hvilket var overskriften på en god artikel i Kristeligt Dagblad den 14. maj, så vil paragraffen i fremtiden blive brugt mere til at begrænse kritik af religiøse fortolkninger og udlægninger.
Retten til at udøve religionskritik og religionssatire, herunder lave film som Monty Pythons Life of Brian eller Ayaan Hirsi Alis vigtige film Submission, mener jeg er afgørende for, at vi kan bevare demokratiet og religionsfriheden.
Uden en mulighed for at frigøre sig fra religiøse åg og dogmer ved at udstille dem ved hjælp af satire og kritik forhindres dette. I øvrigt ville den reformation af kristendommen, som Luther forestod, heller ikke have været mulig. Jesus var selv en blasfemiker, og han blev korsfæstet på grund af denne anklage, som var rigtig, men blasfemi bør tolereres. Vi burde i dag være blevet klogere.
Sognepræst Kathrine Lilleør har sagt, at man som troende må tage med, at man kan føle sig krænket måske ligefrem forhånet og nedgjort, når man møder nærgående kritik af sin tro. Men hvis vi vil bevare et åndsfrit samfund, så må vi have lov til at sige alt om religioner. Det er prisen. At give dem mundkurv på, der for eksempel forhåner religion, kan slet ikke gå.
Jeg er enigmed Lilleør og kan som bekendende kristen genkende det, hun beskriver, men lever som hun gerne med krænkelsen, for alt andet er meget værre. Man må tage det på sig som troende, stå fast og forsvare sin religion. Det kan være en mulighed for at udbrede og tale om det, man tror på.
Bent Østergaards indlæg bar overskriften Hold fast i dialogen. Bevar blasfemiparagraffen. Men det er modsat: Hvis denne paragraf bevares og i fremtiden aktiveres, så vil dialogen forstumme.
Østergaard delte de personer, der ønsker paragraffen afskaffet, op i to grupper. Jeg kender blandt andre en somalier og en iraner, der på grund af deres baggrund og tidligere oplevelser i høj grad ønsker blasfemiparagraffen afskaffet, men de kan ikke placeres i nogen af de to grupper.
Mange andre – jeg selv inklusive – kan heller ikke passes ind. Det hører naturligt med i et demokrati, at man må kritisere alle religioner frit. Østergaard skriver blandt andet, at paragraffen skal søge at forhindre udfald mod jøder, kristne og andre religioner, og han kommer hermed til at blande kritik af religion sammen med kritik af personer.
Der er stor forskel, og det er vigtigt, vi skelner. Det er nødvendigt og acceptabelt med en ret til at kritisere religion, mens en stigmatiserende og dæmoniserende omtale af personer på grund af deres tro er forkastelig.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad den 19.5.2010