Er Zoo ikke længere for børn?
21. oktober 2015
Virkeligheden skal ikke skjules eller gemmes væk. På en måde kan jeg godt forstå, at Zoo i København og Odense gerne vil have os til at se og forstå, at de dræber dyr og evt. serverer disse for andre dyr i haven, samt vise os, hvordan dyrene ser ud indvendigt, når man skærer dem op. Selve aflivningen vises dog (endnu) ikke frem.
Men jeg synes, begge haver gør det på en lidt for anmassende og forkert måde. Det begynder at virke opdragende. Det er, som om vi partout skal have at vide, at vi ikke kun må nyde de smukke dyr i live. Vi skal også se den anden side. Det kan der være noget sundt i, men måske vi gerne selv vil vælge hvornår og hvordan. Og så er der hensynet til børnene. Det har for mange borgere været tradition i ferier eller weekender at tage børn eller børnebørn med i Zoo for at vise dem de smukke dyr.
Man kan i øvrigt mene, at fremvisning af dissekerede dyrekroppe mere er en sag for fx zoologiske museer eller lignende, for vi går vel – eller gik tidligere – mere i Zoo for at se og beundre dyrene i live.
Hvilket tidspunkt er det rette til at vise og/eller fortælle børn om, at vi også dræber dyr for at spise dem eller for at bruge dem i forskning m.m.? Nogle vil nok mene, at 6-11 år er den rette alder, andre har et andet bud. Det skal forældrene selv have lov at afgøre.
Som dyrlæge har jeg et afslappet forhold til, hvordan dyrene ser ud indvendigt – både på operationsbordet, og når de er døde. I en af mine tidligere dyreklinikker havde jeg igennem mange år mange erhvervspraktikanter fra 9. klasse og opad. Der var venteliste, fordi det var eftertragtet at komme hos os, da vi gjorde meget ud af den enkelte unge og opholdet, hvor de var med til næsten alt. De så aflivninger samt obduktioner, og de erfarede, hvordan dyr så ud indeni, når vi opererede. En del unge havde fra start af et lidt unaturligt eller anspændt forhold til dette, men det ændrede sig til en sund videbegærlighed blandet med fascination og beundring for, hvor smukt og genialt skaberværket er. Hvor fantastisk vi er skabt. Det glædede mig. Min vurdering er, at børn på under 8-14 år ofte ikke vil være gamle nok.
De unge havde den rette alder og havde selv valgt at komme i praktik hos mig. Vi forberedte dem og forklarede dem, at døden og aflivningen af et dyr kan være det rigtige, hvis dyret ikke kan hjælpes. Eller hvis der ikke kan sørges for ordentlig pasning og pleje.
Ethvert drab på eller aflivning af et dyr er en alvorlig sag og skal ikke gøres til en fest
Chokerede ansigter
På nogle af de fotos, der foreligger fra dissekeringen af giraffen Marius og løven i Odense, ser man en del børneansigter, der ser overraskede, ulykkelige og chokerede ud. Små børn forvirres og kan skades af, at de det ene øjeblik ser en smuk elefant, som de kommer til at holde af, og to sekunder efter står de foran en løve, man er ved at skære op. Forældrene tror vel, at Zoo har styr på dette, og tager blot børnene med. Landmænd ved, at de må forholde sig til, hvornår og hvordan de konfronterer deres børn med, at deres kælekalv eller -kvie skal aflives. Det er ikke ligegyldigt og også lidt forskelligt fra det ene barn til det andet.
Børn skal have sandheden, men de skal også have lov at være børn. Børn skal lære at have tillid til verden og til de voksne. Vi skal give dem virkeligheden, men på den rigtige måde og ikke for tidligt. Vi viser jo heller ikke små børn krigsscener eller fotos fra Holocaust, før vi vurderer, at de er parate til det og har fået en vis forståelse.
Ethvert drab på eller aflivning af et dyr er en alvorlig sag og skal ikke gøres til en fest. Mange børn har følelser over for dyr, som vi ikke bare skal underkende.
Herudover synes jeg, det er bedst, at en Zoo i en storby forsøger at undgå, at havens egne dyr formerer sig, hvis man forudser, at der ikke er brug for dem. Prævention er bedre. Økonomisk set er det vel også mere bæredygtigt, at man fodrer de kødædende dyr med almindelige slagtedyr og aflivede nedslidte rideheste mv.
Lene Kattrup i Jyllands-Posten 21.10.2015