Der findes ikke moderate islamister. Man bliver let berøringsangst, fordi islamismen udgår fra en religion
22. februar 2012
KNUD TORM skrev den 31. januar, at nazismen ikke kom til efter frie valg ved en demokratisk proces. Han har ret.
I 1933 var demokratiet allerede ved at falde, et parti var forbudt, og pressen var ikke længere fri. Men det er stadig tankevækkende, at så få i Tyskland, hvor kulturlivet og den intellektuelle verden blomstrede i disse år, kunne se faren og fornemme, hvad man var på vej mod. Menneskeforagten og det destruktive i ideologien blev jo ikke skjult, men kommunikeret fra start af. Et prekært spørgsmål, som ikke alle kan lide, man stiller, er, om islamismen rummer lignende farer. Islamismen er en helt anden ideologi, men indeholder den også totalitære, menneskeforagtende og destruktive kræfter? Jeg mener, det er vigtigt at starte med at sige, at vi bør skelne mellem islam og islamismen.
Vi må være præcise, fordi emnet er så følsomt.
Men alligevel ret nødvendigt at debattere, hvis det på nogen måde kan tænkes, at islamismen kan udgøre en risiko for vores demokrati. Man bliver let berøringsangst, fordi islamismen er en ideologi, der udgår fra en religion.
Jeg kender og har mødt uhyre mange demokratisk sindede muslimer, som på ingen måde vil have med islamismen at gøre. Mennesker, som hyppigt stammer fra meget udemokratiske lande, men som måske netop derfor – ofte bedre end andre – til fulde forstår, hvor værdifuldt og samtidig skrøbeligt vores frie demokrati er.
Men sagen er, at islam ved en bogstavelig fortolkning af Koranen – især Medina-versene samt hadith – bliver til islamismen. En muslim må bortfortolke en del for at kunne være demokrat. Som professor Jørgen S. Nielsen, leder af Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet, forklarede i Kristeligt Dagblad den 3. februar 2011, er hadith faktisk rangerende over Koranen.
Teksterne betyder noget også i dag for personer, der tolker dem ordret.
Det er for eksempel en hadith, der foreskriver steningsstraffen for utroskab, som Kristeligt Dagblad i februar 2011 havde en god artikelserie om, hvor avisen uden held forsøgte at finde en dansk imam, der ville tage afstand fra straffemetoden.
DET ER VÆRD at huske, når vi debatterer, om imamerne i fængslerne kan hjælpe kriminelle muslimer til at komme godt tilbage i samfundet, eller om nogle af imamerne kan tænkes at modvirke integration.
Jeg finder, vi bør være uhyre forsigtige og bekymrede, hvis vi vil disse kriminelle og det danske samfund det godt.
I en af de mest anerkendte hadith-samlinger, al-Bukharis, ( som også Det Islamiske Trossamfund henviser til) findes den kendte befaling om, at muslimer skal kæmpe mod jøderne, som vil gemme sig bag sten, hvor man skal lede og dræbe de jøder, man kan finde. Det er frygteligt, men desværre tyder meget på, at hadet hos islamister næres af disse tekster. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har protesteret over en video, der ligger på internettet, hvor den nuværende mufti over Jerusalem i januar i år citerer denne hadith og dermed opildner til det jødehad, som udgør en vigtig del af mellemøstkonflikten.
Torm skrev i starten, at nogle islamister er moderate.
Islamismen vil, at demokratiet afskaffes, lovene skal bygges på shariaen. Islam må ikke fortolkes frit af den enkelte muslim, men skal udlægges og fortolkes af de retslærde, og enhver muslim skal adlyde denne fortolknings krav og love. Religionsfriheden, ytringsfriheden samt ligeværdigheden mellem kønnene indskrænkes markant eller afskaffes.
Som blandt andre den islamkyndige professor Mehdi Mozaffari har gjort opmærksom på, så har alle islamister stort set det samme mål. Metoderne til at nå målet kan dog variere. Der findes som nævnt naturligvis mange moderate og demokratiske muslimer, men der findes ikke moderate islamister.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 22.2.2012