Den store anstødssten
29. oktober 2016
Som reaktion på min kronik 19/10 (Man bliver ikke dansk af at vokse op her”) skrev Stener Glamann 22/10, at når jeg synes, islamister er den helt store anstødssten ift. til at være dansk, så mener jeg måske også, at Jehovas Vidner, ateister, kommunister m. fl. ikke kan være danskere.
En islamist er pr. definition mod kønnenes ligestilling, mener, at religion – og ikke menneskers rationelle argumenter – skal bestemme lovgivningen og finder, at homoseksualitet ikke skal være tilladt, samt at ytringsfriheden skal indskrænkes markant, bl. a. skal religionskritik være forbudt.
Her vender islamismen sig grundlæggende mod demokratiet og centrale danske værdier. Islamismen er ikke kun udansk, den udgør en fare for vores land.
Jeg mener sagtens, man kan være dansk, selvom man er ateist, buddhist, hindu, asatroende osv. I kronikken nævnte jeg som eksempel Naser Khader, der er muslim og efter min mening et af de fremmeste eksempler, vi har på en person, der er både dansk og udpræget demokratisk.
Det besvarer i øvrigt et andet spørgsmål, som stilles af Erik Lauge Kristensen 25/ 10, hvis jeg forstår ham ret. Skal man være født her for at være dansk? Det er Khader jo ikke, og det mener jeg ikke er nødvendigt.
Det fremgik nu også af det øvrige indhold i min kronik. Men jeg anførte, at det at være født her ikke i sig selv er en garanti for, at man er dansk bl.a. pga. vores fejlslagne integration. Jeg synes, vi giver statsborgerskab til alt for mange. Og jeg finder, at indvandringen fra ikkevestlige islamiserede lande uden demokratitradition bør stoppes. Vi må hjælpe nødstedte mennesker på anden vis. Ellers tror jeg, vi er i risiko for at miste vores danske kerne. Man kan godt være meget international af både herkomst og orientering og samtidig dansk patriot. Men hvis man fx er udpræget multikulturalist og EU-tilhænger på en sådan måde, at man ønsker Danmark nedlagt – og grænserne mellem de europæiske lande ophævet – synes jeg faktisk ikke, at man er dansksindet.
I dag tror mange, at hvis bare vi fjerner landegrænserne, vil vi kunne sikre freden. Men fordi nationalisme og landegrænser har givet næring til krige, kan man jo ikke omvendt slutte, at hvis bare vi fjerner landegrænserne, får vi fred. Tværtimod giver det kaos, kultursammenstød, opsplitning og områder med begyndende borgerkrigslignende tilstande.
Lene Kattrup dyrlæge 28. oktober 2016 i Jyllands-Posten