Danskerne skal være herrer i eget hus. Uforskammede gæster skal da smides ud
23. maj 2011
I ET VENLIGT SVAR TIL MIG – og tak for det – skrev Viggo Fischer den 13. maj, at han mener, alle mennesker bør have samme retssikkerhed her i landet uanset deres oprindelse, farve og religion. Hvad angår farve og religion turde det være indlysende.
Min og Fischers uenighed ligger i det med oprindelsen. Jeg finder, at et land, hvis det skal bevare sin kulturelle identitet, integritet og egenart, skal have lov til at skelne mellem sine egne statsborgere og de personer, der er her som gæster.
Det er i særlig grad nødvendigt, når vi lever i en tid, hvor vi ikke mere kan afvise kriminelle personer ved landets grænser. Hvis vi så heller ikke kan bede personer om at forlade landet igen, hvis vi mener, de skader landet, så ser det ikke så godt ud.
Men problemet er, at en del af de konventioner og de internationale domstole, som forvalter konventionerne, netop ønsker, som Fischer, hvis jeg har forstået ham ret, at ophæve forskellen mellem landets egne statsborgere og personer, der blot er her som gæster.
JEG PÅPEGER, at det ser sort ud, hvis et land ikke har lov til enten at stoppe kriminelle ved grænsen eller bede personer, der begår kriminalitet eller deltager i et fællesskab, hvis formål er at begå kriminelle eller samfundsnedbrydende handlinger, om at tage hjem igen, uden at landet i hvert enkelt tilfælde selv skal bekoste oftest særdeles tunge retssager.
Dette system eller cirkus er uhyre kostbart, og da Viggo Fischers parti, Det Konservative Folkeparti, ønsker skattelettelser i en tid, hvor riget fattes penge, vil jeg gerne høre hans forslag til finansiering.
Hvis man i sit hjem har inviteret nogle venner til at besøge og overnatte i en periode, må man have lov at bede dem om at tage hjem noget før uden at skulle anlægge dyre retssager, hvis det er åbenlyst, at gæsterne ikke overholder aftaler og gældende husregler, medmindre man ønsker erstatning. Det samme må et land have lov til, medmindre det drejer sig om bagateller, eller hvis man har ladet gæsten være længe i landet.
Det må være en klar myndighedsopgave, hvor lovgiverne, altså politikerne, har udstukket retningslinjerne.
JEG KAN HELLER IKKE tage til et andet land og forvente dyre retssager betalt af dette land, hvis landet erklærer mig for uønsket på grund af dårlig opførsel.
Danmark er et lille rigt land med et retssamfund, der (endnu) sørger for en ret stor sikkerhed og tryghed for borgerne.
Den sætter vi over styr, hvis vi, som Viggo Fischer og andre ønsker det, får indført et grænsefrit verdenssamfund, hvor efterhånden alle mennesker skal kunne rejse rundt og opnå samme rettigheder overalt.
Det lyder som en smuk tanke, men jeg synes, at virkeligheden viser os noget andet, og det vælger jeg at forholde mig til. I øvrigt er det ikke første gang i historien, hvor vi ser, at smukke drømme kan føre til det modsatte.
Jeg mener, at denne smukke drøm om at ophæve grænserne, lade landene flyde sammen og ” lade, som om” vores land, vores identitet, kultur, tradition, arv og historie alligevel vil kunne bestå, er farlig. Intentionen er god, men konsekvenserne begynder vi allerede nu at kunne se konturerne af.
Lene Kattrup er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd